Spring til indhold
JK Plus holdet på arbejde

[ Karriere hos JK Plus ]

Byg din karriere
sammen med os.

Vi er Fyns lokale el- og teknikpartner - og vi vokser. Bliv en del af et hold med faglig stolthed, frihed under ansvar og fynsk humor.

40+
Kollegaer
10+
Lærlinge
30+
års erfaring
70 27 18 22
Ring til os

[ Ledige stillinger ]

Din næste rolle hos JK Plus

Vi opdaterer listen løbende. Finder du ikke det rette? Send en uopfordret ansøgning - vi har altid brug for dygtige hænder og hoveder.

Elinstallation

Uddannet Elektriker

Fyn og Trekantområdet Fuldtid Hurtigst muligt

Er du typen, der får et lille smil på læben, når sikringen springer – fordi du ved, du kan fikse det? Vil du arbejde i en virksomhed, hvor faglighed, bæredygtighed og gode kolleger går hånd i hånd? Så er du måske den næste superhelt i JK+ Elinstallation A/S eller JK+ Alarmteknik A/S. Hvad laver vi egentlig? Vi laver alt det, der får lys, varme, alarmer og sikkerhed til at spille – og vi mangler flere kolleger, der kan udføre: Service – faste, trofaste kunder, hvor du bliver deres foretrukne sparringspartner Projekter – små og store byggeopgaver med både nyinstallationer og renoveringer Brand- og sikringsinstallationer – nye anlæg samt service inden for: Brandsikring (ABA, ABV, AVA) Tyverisikring (AIA, TVO, ADK) Du kan være med til at vælge retning: service, projekter eller alarminstallation – eller lidt af det hele. Og ja, du kan ofte køre direkte ud til kunder hjemmefra. Hvem er vi? Vi er JK+ – en ejerledet, moderne el- og alarmvirksomhed med benene solidt plantet i Nyborg, Faaborg, Glamsbjerg og Middelfart. Vi kører primært på Fyn og trekantsområdet – max 30 min. fra vores afdelinger, så du slipper for at pendle halve dage væk. Vi går op i bæredygtighed og ESG (og nej, det er ikke bare buzzwords). Vi arbejder aktivt med grønne løsninger og ansvarlig drift – så du kan være stolt af logoet på din trøje. Vi lover dig: En hverdag med varierede opgaver og spændende projekter Gode kolleger, der både kan tage en spøg og give et skævt smil Mulighed for at nørde el og sikringsinstallationer på højt fagligt niveau Frihed under ansvar og en flad struktur – vi tror på folk, der tager ansvar En arbejdsplads med høj trivsel, godt humør og plads til, at du kan være dig selv Attraktive vilkår og løn efter kvalifikationer Er det dig, vi skal have med på holdkortet? Kan du sætte X ved: Uddannet elektriker eller har erfaring med el-/sikringsbranchen Kan lide at få tingene til at virke – og levere ordentlig service Er typen, der giver en hånd med – for vi spiller alle på samme hold Har kørekort (B) Vil du med på A-holdet? Send din ansøgning og CV til os – Vi ansætter, så snart vi finder de rette – så vent ikke for længe med at tage fat i os. Læs mere om os på www.jkplus.dk Har du spørgsmål til stillingen? Så ring til Anders Kristensen, Chefen, på tlf. 24 29 18 22 – jeg svarer gerne på alt fra opgaver til kaffepauser. Send din ansøgning til job@jkplus.dk Vi glæder os til at møde dig – og til at trække de første kabler sammen!

Du skal

  • Service og fejlfinding på elinstallationer
  • Installation og idriftsættelse af nye løsninger
  • Kundedialog og rådgivning på opgaver

Vi forventer

  • Uddannet elektriker
  • Kørekort B
  • Serviceminded og kvalitetsbevidst
Elinstallation

Elektrikerlærling

Glamsbjerg / Middelfart / Nyborg / Faaborg Lærling Hurtigst muligt

JK+ uddanner nogle af Danmarks dygtigste elektrikerlærlinge JK+ ønsker at skabe de bedste fremtidsudsigter for vores lærlinge. Derfor er din uddannelse hos os tilpasset både dine personlige interesser og branchens fremtidige behov. Vi har flere gange været så privilligeret, og dygtige, at vores elektrikerlærlinge har kvalificeret sig til DM i Skills. Senest i 2020 og EuroSkills i 2025. Er du JK+’s nye elektrikerlærling? Vi er altid på udkig efter passionerede og dygtige medarbejdere, så søg allerede om en læreplads i dag. Vi lægger vægt på, at vores lærlinge: Er aktive Er mødestabile Klarer sig godt i skolen Er gode til dansk og matematik Brænder for elektrikerfaget Har en positiv indstilling og er rar at omgås Elektrikeruddannelsen er en spændende erhvervsuddannelse af 4 – 4½ års varighed med kombination af skole og praktik. Du kan selv – sammen med os – skrue uddannelsen sammen, så du får den profil, som du ønsker. Dermed kan du målrette den til dine ønsker om fremtidige job og karrieremuligheder. Kan du se dig selv i ovenstående og drømmer du om en karriere i en virksomhed, hvor 2 dage aldrig er ens, så send din ansøgning allerede i dag. Mere info om at være elektrikerlærling? Vil du høre mere om dine muligheder for en læreplads hos JK+ eller har du spørgsmål til, hvordan du ansøger, er du velkommen til at kontakte os på job@jkplus.dk eller ringe på telefon 70 27 18 22. Vi er altid på udkig efter nye dygtige kollegaer med de bedste

Du skal

  • Deltage i daglige installationsopgaver
  • Lære korrekt dokumentation og kvalitetssikring
  • Samarbejde med erfarne montører

Vi forventer

  • Motiveret for at lære faget
  • Stabil og ansvarsbevidst
  • God samarbejdsevne
Altid åben - vi søger lærlinge hele året

Bliv lærling hos JK Plus

Vi tror på, at de bedste elektrikere starter hos os. Som lærling kommer du tæt på erfarne svende, varierede opgaver og et hold, der bakker dig op - fagligt og socialt.

  • Fast makker fra dag 1
  • Varierede opgaver - privat & erhverv
  • Skoleophold betalt fuldt ud
  • Lærlingearrangementer & sociale ture
Læs om JK Plus

[ Uopfordret ansøgning ]

Ingen passende stilling?

Vi vokser hele tiden. Send en uopfordret ansøgning - vi læser alle henvendelser og vender tilbage.